Kinesiologien
Hvad er kinesiologi?
En definition:
KINESIOLOGI er en METODE, som ved hjælp af muskeltestning (muskelmonitorering) vurderer graden af balance i et menneskes energisystem. I kinesiologien får man et fysiologisk / muskulært feed back fra det hele menneske, fysisk, mentalt, emotionelt og essentielt / spirituelt.
Dette muskulære feed back danner baggrund for valget mellem forskellige blide og non-invasive teknikker, som anvendes for at etablere, genoprette eller vedligeholde en god sundhedstilstand og et godt helbred.
Annemarie Goldschmidt med inspiration fra Andrew Verity (Educating Alternatives, Australien)

Foto: Arlene Green, USA
Dr. George Goodheart
I 2005 var jeg til Touch for Health Kinesiologikonference i North Carolina. Dette år var lidt specielt, for det var lykkedes arrangørerne at få JA til at deltage fra flere af de berømte kiropraktorer. Indtil da holdt kiropraktorer, som inden for ICAK arbejdede med Applied Kinesiology, deres egne konferencer adskilt fra TFH og andre kinesiologimodaliteters konferencer, som var for ”lægfolk”, dvs ”ikke.kiropraktorer”. Vi mødte George Goodheart John Thie, Walter (Wally) Schmidt, Sheldon Deal og andre berømtheder. Jeg deltog som dels privatperson, dels som ”President” for IASK (International Association of Specialized Kinesiologists, grundlat i 1987)
Jeg fik arrangørernes tilladelse til at gå op på scenen og sige et par ord til George Goodheart. Først takkede jeg ham for det fine foredrag, han havde holdt, og jeg sagde, at jeg kunne glæde ham ved at fortælle, at de ting, han lige havde fortalt om, hvordan han skridt for skridt havde videreudviklet sin kunnen, var blevet genfortalt så præcist til mig, at mine forklaringer til mine kursister næsten ordret var identisk med det, han lige havde fortalt. ”Overleveringen” var åbenbart udført uden forstyrrende ændringer!
Mine næste ord til dr. Goodheart var at give ham et ”lifelong honorable membership of IASK”. Det kom spontant, uden at jeg havde fået opdraget fra IASKs øvrige bestyrelse!! Min beslutning blev bifaldt, og vores sekretær fik lavet og afsendt certifikatet til dr. Goodheart.

Billedet taget efter at Dr. John F Thie (North Carolina 2005) har præsenteret AG for dr. George Goodheart med ordene: ”I would like to introduce you to Annemarie Goldschmidt, who is a person who has done the most to spread knowledge about Kinesiology to the outer world”. Det var næsten et “ridderslag”! (Foto: Arlene Green)
En oplevelse på TFH konferencen i North Carolina i 2005 glædede mig meget. Jeg gik igennem konferencesalen og passerede det bord, hvor blandt andre John Thie sad. Pludselig greb han min arm og sagde, at han gerne ville præsentere mig for dr. Goodheart Hans ord lød. ”Jeg vil gerne præsentere dig for Annemarie Goldschmidt fra Danmark, Hun er en af dem, som har betydet mest for udbredelsen af kinesiologien”. Jeg var overrasket, men også meget glad for det ry, jeg åbenbart havde. Jeg havde faktisk kun mødt John Thie to gange før: en gang, hvor han holdt et foredrag i Danmark og en gang, hvor han gæstede os, som var TFH instruktører i Danmark. Det var i 1987 eller 1988. I den forbindelse ville han demonstrere en ny tektik, lagde sig i sin fulde længde på massagebriksen og bad en af os om at komme op og teste ham. Ingen rørte sig, jeg tog mod til mig . og det gik fint.

Gordon Stokes, USA, var sammen med Daniel Whiteside og Candace Callaway udvikleren af ”ONE BRAIN”
systemet.
Deres firmanavn var THREE IN ONE CONCEPTS.
Gordon var et af de fineste mennesker, jeg har mødt i mit lange kinesiologi-liv. Han havde sin uddannelse inden for psykologi og kommunikation. Han udviklede den meget præcise og blide muskeltest, hvor vi hovedsageligt fik besked om kroppens potentiale til at overkomme belastningerne, end om musklernes egentlige styrke. Gordon og Daniel lærte os utroligt meget om aktiv og effektiv lytning. Jeg hørte i 1986 om One Brain systemet, inviterede Gordon til at komme til Danmark, hvilket han gjorde første gang i eftersommeren 1986. Et livslangt venskab tog sin begyndelse. Og en livslang fortsat læringsproces indenfor kinesiologiens verden.
Fra Three in One Concepts har vi fået !Behavioral Barometer” / “Adfærdsbarometeret”, viden om sammenhængen mellem Struktur/Funktion og viden om hvordan negativt emotionelt stress ”overload” kan medføre reaktioner, som blokerer for vores muligheder for at få et bedre liv.
